Om mig
Jeg er uddannet psykoterapeut (MPF), og har i mange år beskæftiget mig med psykoterapi både professionelt og privat sideløbende med et arbejdsliv inden for tolkning og oversættelse.
Jeg har opbygget en solid terapeutisk erfaring gennem hundredevis af samtaler med sørgende forældre og pårørende, og jeg har en stor kapacitet til at være sammen med dig der, hvor det er allermest sårbart og svært at være.
Du kommer til at møde mig i rollen som terapeut, og du vil opleve, at det i lige så høj grad også er et personligt møde med mig som menneske.

Som menneske ...
- er jeg drevet af at være i kontakt med andre mennesker om noget betydningsfuldt
er jeg omsorgsfuld, eftertænksom og humoristisk
- tror jeg på, at vi ofte kan nå længere, når vi er kontakt med andre, end vi kan på egen hånd
- forsøger jeg at favne både det tunge og det lette i tilværelsen, såvel sorgerne som glæderne og alt derimellem.
Som terapeut ...
er en af mine vigtigste opgaver at gøre det trygt for dig at gå i terapi
er jeg nysgerrig og inddrager alle de elementer, som vi mennesker indeholder, især tanker, følelser, sansninger
- arbejder jeg på at gøre plads til det, der opstår, uanset om det er ord, tårer, latter – eller stilhed
har jeg respekt for dine grænser.